mandag den 22. juli 2013

Midt i en Jazztid. Knud Sønderby.

Der har været endnu mere stille her på bloggen end der plejer at være. Dødstille. Det betyder dog ikke, at jeg ikke får læst, her i den ulidelige sommervarme..

Med tre måneders sommerferie har jeg jo også masser af tid, og på trods af bridge og anden tidsfordriv får jeg læst langt mere end jeg plejer.

Den bog der har gjort det største og bedste indtryk er Knud Sørensens "Midt i en Jazztid" som foregår blandt unge i København og Nordsjælland, ca. 1930. Sproget er godt og bogen er nemt og hurtigt læst.

"Vandet var varmt og roligt, og han svømmede udad. Nede under ham gled bunden tilbage, mystik hemmelighedsfuld. Sandstrækninger der vekslede med sorte tangpletter, og i den sorte tang kunne der så pludselig være sten, der lyste op som en død mands ansigt".



Tom Kristensen sammenlignede i sin anmeldelse i Politiken den 26.9.1931 s.4, Knud Sønderby med Hemingway og var ligesom jeg særdeles begejstret for "Midt i en Jazztid".

På litteratursiden.dk kan man finde anmeldelser og debat om bogen, samt info om forfatteren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar