fredag den 19. april 2013

I Tom Kristensens fodspor. Jagten på de gode gamle bøger.

Tom Kristensen er i Danmark først og fremmest kendt for sin bog Hærværk, som er en personlig drukdystopi, men han var også den mest indflydelsesrige anmelder (eller kritiker) i 30´erne.
Han var anmelder på Politiken i 1924-1927 og igen fra 1931-1963.

Lige nu laver vi et projekt på Køge og Frederiksberg Bibliotek, hvor de bøger der udstilles er udvalgt på basis af Tom Kristensens anmeldelser. Et af problemerne er at anmeldelserne ikke ligger frit tilgængelige på nettet, og altså ikke kan googles.

Politikens abonenter har adgang til Politikens digitale avisarkiv og kan læse aviserne helt tilbage til starten i 1884, for os andre der ikke er abonenter, er der det Kongelige bibliotek (og Statsbiblioteket), hvor man kan se mikrofilm med aviserne og man kan bestille kopier af avisartiklerne relativt billigt.

Men udskrifterne af de gamle digitaleaviser bliver ikke rigtig gode, hvis man vil have noget der ligner en rigtig avis kan man bestille en affotografering af avisside til ca. 300 kr pr. side. Et alternativt er at finde et bibliotek som stadig har papkasser med avisklip af anmeldelser, men det er nok de færreste biblioteker der stadig har den slags liggende og har et overblik over hvad de har liggende.

Til at genfinde anmeldelserne har vi ellers en meget grundig bibliografi over Tom kristensen skrevet af Hanne Jürs og Bente Engelund Knudsen, men det er stadig ikke helt ligeså hurtigt som google.





fra Tom Kristensens anmeldelse i Politiken

Emne: mænd ; rigdom ; USA ; 1920-1929
Den formidabelt rige og mystiske Gatsby's forsøg på at købe sin elskedes kærlighed afslører både rigdommens magt og afmagt, samtidig med at bogen skildrer den hektiske jazzalder i 1920'rnes USA

   


Ingen kommentarer:

Send en kommentar