søndag den 1. september 2013

Semesterstart! Det Informationsvidenskabelige Akademi 3 semester 2013.

Så skal vi igang igen. Efter en endeløs ulidelig varm sommer, er det endelig blevet tid til regn, blæst, mørke, faglitteratur og seriøse studier!

Her på 3. semester har vi tre fag:

  1. Modulet Bibliotek og samfund fokuserer på bibliotekernes aktuelle rolle i samfundet. Det vil sige, at vi, med udgangspunkt i bibliotekets historiske vilkår og de seneste årtiers samfundsmæssige forandringer, skal arbejde med, hvilke udfordringer bibliotekerne i dag står overfor i forhold til at udvikle og styrke deres samfundsmæssige betydning og legitimitet.
  2.  
  3. Modulet Digitale videnssystemer beskæftiger sig med grundlæggende begreber, teorier og metoder inden for emnerne vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri. Modulet introducerer en række biblioteks- og informationsvidenskabelige teorier og metoder, som efterfølgende analyseres, anvendes og diskuteres i forhold til centrale begreber og relevante problemstillinger indenfor de tre nært beslægtede fagområder. Modulet beskæftiger sig blandt andet med emne- og dokumentbegreberne, indekserings- og klassifikationsmetoder, citationsanalyser og problemstillinger omkring indekseringspraksis. Desuden behandles informationssøgning på Internet herunder bl.a. søgemaskiners opbygning og funktion på dette kursus.
  4.  
  5. Modulet Kommunikation og formidling tager udgangspunkt i kommunikations- og/eller læringsteorier.
  6.  

3 måneders sommerferie er lidt af en luksus, og det er da også blevet til et par skønlitterære bøger, men jeg har ikke lige fået skrevet noget om dem her endnu.

Ved siden af studierne har jeg meldt mig til to fysiske læseklubber, og har lettere optimistisk tænkt mig at deltage i to mere online.

Så det er godt at vejret nu arter sig til læsning og den slags!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar