Viser opslag med etiketten Informationsvidenskab og kulturformidling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Informationsvidenskab og kulturformidling. Vis alle opslag

mandag den 6. august 2012

Søgemaskinetroldmand in spe?

Nu da jeg er endelig er kommet ind på drømmestudiet: Informationsvidenskab og Kulturformidling på Det Informationsvidenskablige Akademi er det vel tid til at drømme lidt om de store begivenheder og bedrifter jeg kommer til at udrette :)

At arbejde på et Bibliotek er en oplagt mulighed. Jeg elsker jo bøger og at læse, men er der nogen fremtid i det? Jeg kender jo ikke mange der læser bøger, tværtimod.

På de gode dage bliver jeg mødt af:
"Jeg ville gerne læse en bog, men jeg har ikke tid" til det mere brutalt afvisende
 "Mit intellektuelle liv er forbi", men normalt bliver jeg mødt med et udtryk af vantro og væmmelse som om jeg lige havde slagtet en hundehvalp for øjenene af dem, når jeg forsøger at prakke nogen en god bog på.

Søgemaskineoptimering eller SEO derimod, det klinger af penge og succes!

Hvilke firmaer har i dag ikke en hjemmeside og vil ikke gerne på Google´s side 1?

Jeg har netop læst Torbjørn Flensteds bog: Grundbog i søgemakineoptimering til Google, Yahoo! og Bing og jeg kan varmt anbefale bogen der interessere sig for søgemaskineoptimering, bare gerne vil vide mere om hvordan Google, Google Analytics, Adwords, AdSense virker.

Lån en bog om SEO









søndag den 8. juli 2012

Stigning i ansøgninger til uddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling

Igen i år har IVA oplevet en markant stigning i ansøgertallet. Uddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling er for alvor kommet på de uddannelsessøgendes landkort.



Den 5. juli blev tallene gjort op, og tendensen er klar, der er fortsat stigende interesse for bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Den positive udviklingen startede i 2010 med en stigning på 36,1 %, efterfulgt i 2011 med en stigning på 47,3 % og nu i år med en stigning på 15,8 %.
Ansøgninger til KøbenhavnAnsøgninger: 383
Heraf 1. prioritet: 174
Andel førsteprioriteter: 45 %
Ansøgninger til AalborgAnsøgninger: 86
Heraf 1. prioritet: 41
Andel førsteprioriteter: 48 %
Med til billedet hører, at der også i København er en stigning i antallet af 1. prioriteter på 11,5 %, hvor IVA i Aalborg har oplevet en nedgang i antallet af førsteprioriteter på 12,8 %.
Den 30. juli får de uddannelsessøgende besked om, hvilken uddannelse de er kommet ind på. Når de så har sagt ja til deres uddannelsen, får vi det fulde overblik over, hvor mange der i sidste ende bliver optaget på IVA. Studievejledningen har tyvstartet og allerede nu publiceret den særlige hjemmeside for alle de nye studerende
Prorektor Jack Andersen udtaler:
"Det er glædeligt, at vi igen i år kan konstatere, at uddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling er konkurrencedygtig på et marked med flere og flere uddannelser. En forsigtig tolkning af dette kan være, at vi appellerer til mange med vores tværfaglige uddannelse, som man kan tage på ét sted uden at shoppe rundt for at sammensætte den. Oveni det tror jeg, at vi har en styrke i og med, at vi giver unge mennesker nogle håndfaste kompetencer - parallelt med et kulturelt-sociologisk blik på institutioner, medier og systemer, der har at gøre med kommunikation af viden og kultur."

Jeg har selv søgt ind via kvote 2 og det ser altså ikke helt godt ud med chancerne for at komme ind i denne omgang. Skulle jeg ikke komme ind må jeg jo igang med at supplere med diverse HF-fag.